Læsehandleplan

Med den megen fokus der har været på læsning i de seneste år, og med den kommunale handleplan for sprog og læsning har vi på Skave Skole valgt at udarbejde en læsehandleplan for skolen, så skolen sikrer, at eleverne opnår en progression i deres læsning igennem hele skoleforløbet. Vi har igennem denne læsehandleplan givet nogle anbefalinger til, hvordan læsningen kan varetages på de forskellige årgange. Vi vil ved hjælp af vores handleplan tydeliggøre skolens læseevaluering, test og det efterfølgende arbejde. Målet bliver at eleverne gennem hele skoleforløbet vedligeholder, videreudvikler og anvender læse- og skrivefærdigheder.

Det er vigtigt for os på Skave Skole, at eleverne føler, at deres læse- og skriveudvikling bliver taget alvorligt, og at de mærker, at de får de redskaber, de skal bruge til en videreuddannelse, så de kan varetage en sådan.

Udviklingen på skolen viser, som også en gældende landsmæssigt har vist, at begyndergruppens børn i stigende grad mestrer afkodningen, og at det er forståelses delen der halter, læsningens formel er afkodning x forståelse, så ved at synliggøre skolens læsepolitik vil der for skolen være en rød tråd, en formalia, som viser skolens forældre og elever, hvad der bliver gjort hvor og hvornår.

Som et led i vores udvikling af læsehandleplanen lader vi os i år inspirere af en læselov:

Litteraturens læselov:

Læs hvad du har lyst til
Læs hvor du har lyst
Læs når du har lyst
Lær mens du læser
Grin mens du læser J
Græd mens du læser
Del dine læseoplevelser
Læs / hør også bøger på pc, iPod, m.fl.
Det er altid OK at læse
Du bestemmer om bogen er god – drop den dårlige.

Kilde: litteratursiden.dk

Derudover er der for hele Skave Skole nu en årsplan for læsebånd, som deler læseåret / båndet op i fire faser:

  • Motivationslæsning fra august til efterårsferien
  • Faglæsning fra uge 43 til juleferien. (eks. læse litt. til det fag man har, kombineret med ordkendskab – skrive nye ord / begreber ned, m.m.).
  • Faglig læsning jul til påske
  • Motivationslæsning fra påske til sommerferie (evt. kombineret med genrelæsning, hastighedstræning).

Læsehandleplan for 0. klasse

Sprog og udtryksformer

Faglige mål:

I det faglige skal der arbejdes med både fælles og individuelle mål. Børn lærer på forskellig måde og i forskelligt tempo, og det er derfor vigtigt at bruge forskellige arbejdsmetoder samt være opmærksom på det enkelte barns måde at lære på. I skolestarten skabes arbejdsvanerne – forhåbentlig de gode. Derfor er nøgleordne:

Opmærksomhed – arbejdsro – koncentration – fordybelse – selvstændighed – initiativ – medansvar – hjælpsomhed – samarbejde.

At eleverne får forståelsen for nødvendigheden i at deltage aktivt og engageret i undervisningen.

Det vil vi opnå ved:

  • At undervisningen er alsidig og spændende
  • At udvikle den enkelte elevs kompetencer
  • At eleven præsenteres for forskellige arbejdsformer

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 0. klasse

Klasseværelset forsynes løbende med elevernes arbejde, desuden skal klasseværelset have mange billedbøger, der kan inspirere til, at eleverne får lyst til at legeskrive og læse. Der skal være masser af materialer, der kan opfordre og gøre eleverne nysgerrige, så eleverne får lyst til at arbejde med legeskrivning og læsning.

Sproget udvikles ved at blive brugt i et inspirerende miljø.

Vi bruger oplæsning – fortælling – samtale.

  • Samtale i forbindelse med oplæsning. Før, under og efter oplæsning.
  • Oplæsning med billeder.
  • Oplæsning uden billeder.

Højtlæsning og dialogisk læsning skal være en integreret del af dagligdagen. Der vil også blive arbejdet med big books. Eleverne skal i samtalen omkring bøgerne øge deres ordkendskab. Der kan dagligt arbejdes med dagens ord, hvor eleverne får ordbilleder, som de kan bruge i deres legeskrivning.

For at styrke børnenes sprogbegreb og sprogiagttagelse med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en god læseindlæring bruges dagligt en vekselvirkning mellem følgende: Rim / remser – Lyttelege - Sætninger og ord - forlyde – fortællelege – oplæsning - genfortælling - samtaler – og mange forskellige sproglege – dramatisere – tegne til eventyr, sange m.m. – fantasikort - opløse ord i stavelser – sammensatte ord – modsætningsord – synonym ord – betydning og analyse af udtryk – fonemer – konsonanter og vokaler.

I starten af skoleåret arbejdes der med sproglig opmærksomhed dvs. rim og remser, sætninger, sammensatteord, stavelser osv.

For både de modne og de mere umodne børn vil den filosofiske samtale styrke børnenes evne til at give udtryk for, hvad de tænker og føler. På den måde kan de måske forholde sig mere bevidst til de aktiviteter de tilbydes.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvorfor gør vi det?
  • Hvorfor tænker vi sådan?
  • Hvorfor handler vi sådan?

Hop om Bord i Lyd og Ord vil efterfølge den sproglige opmærksomhed, hvor elverne vil få kendskab til de forskellige bogstaver, bl.a. v.h.a håndfonemer. Eleverne vil sideløbende bruge Bogslottet, som de efter niveau og interesse kan udfordre sig selv med.

I bh. klassen på Skave Skole bruger pædagogerne mange måder at lære på.

De auditive: som lærer bedst af det de hører.
De visuelle: som bruger øjnene og lærer af at se det der skal læres.
De taktile: som lærer bedst ved at røre og have noget konkret i hænderne.
De kinæstetiske: som lærer bedst når hele kroppen er i gang, de skal gøre og bevæge sig.

Hver uge kommer børnene på biblioteket for at låne oplæsningsbøger til hjemmet. 

Efter jul bliver eleverne introduceret for børnestavning og skal herefter begynde at ændre deres legeskrivning til børnestavning.

Fællesmateriale: På vej til min første læsning, Hop ombord i lyd og ord (skattekisten) og det tilhørende e-læring www.hopombord.dk

Individuelle materialer

Vi bruger forskellige individuelle sproglege / opgaver som børnene udfordres på alt efter hvor de er i deres sprog- / læseudvikling.
www.multidansk.dk

Evaluering og test

Obligatorisk

Ved skoleårets start skal der gennemføres en obligatorisk sprogtest som foretages af børnehaveklasselederen.

Frivillig evaluering og test

Vi arbejder ud fra børnehaveklassens overordnede mål, indhold og trinmål, derudfra laves elevplanen som et styringsredskab til om at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder indenfor de fastsatte danskmål.

To gange om året laver vi KTI-test.

Hele året igennem arbejder vi med portfolio som en evaluerings- og dokumentationsmetode.

Læsefærdigheder i børnehaveklassen

Eleverne kan lytte aktivt til de andre, til oplæsning og kunne gå i dialog med de andre. Eleverne skal øve sig i at kunne genfortælle de højtlæste historier. For at styrke fortællingen har vi fantasikort som børnene fortæller ud fra. Børnene skal kunne rime spontant. Eleverne skal kende begreberne: bogstav, ord og sætning, desuden skal de have et begyndende kendskab til de tre alfabeter. De har fået kendskab til ”legeskrivning”, børnestavning og være begyndende læsere.

Læsehandleplan 1. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 1. klasse

I klassen lægger vi vægt på, at klasserummet skal være fyldt med elevernes skriftlige fremstillinger og masser af bøger, som de kan lade sig inspirerer af. Disse bøger bruger vi til læsebånd, som 1. klasse deltager i efter jul. I perioden fra efterårsferien til juleferien har de et læsekursus, hvor de får individuelle læselektier for. Vi bruger uglerne til at give eleverne de forskellige læsestrategier til afkodning af de tekster, de møder.

For at opbygge elevernes ordkendskab bruger vi oplæsning og dialogisk oplæsning. For at opbygge elevernes kendskab til forlyd skal de finde så mange forskellige ord der starter med den lyd, der bliver arbejdet med.

På Skave Skole bruger vi forskellige materialer for at udfordre og vække elevernes interesse for læsning og skrivning. Som fællesmateriale bruger vi: Min første Læsning Bogstavebogen, læsebogen og den tilhørende arbejdsbog.

Børnene bruger børnestavning til at skrive deres små historier, dagbøger, ferieoplevelser, resumer med. For at udvikle deres børnestavning imod en voksenstavning bliver der arbejdet med Stavevejen eller Stav1.

Af individuelle materialer bruges Piratskibet, kryds og tværs, Dus med Dansk, foldebøger og  individuelle læsebøger.

Rim og remser både angående abc-sangen, vokalremsen og forskellige ordklassesange. Giver dem opmærksomhed om, hvorfor det er vigtigt at kunne rime.

Arbejder med ordklasser især navneord.

Skabeloner: solen (brainstorm), resumeark, handlingshunden og handlingsbroen. Hvert år har vi en fælles læseuge på hele begyndertrinnet, hvor der er stor opmærksomhed på læseteater. Læsebarometer. Introduktion i Viseord og Vital på computeren.

Evaluering og test

Obligatoriske

I marts måned tager dansklæreren OS64, disse resultater skal indsendes til kommunens læsekonsulent evt. via læsevejlederen. Desuden afholdes en klassekonference imellem læsevejlederen og dansklæreren, for at afdække klassens læsestatus og kommende indsatsområder.

Elevhandleplaner.

Frivillige

Af frivillige test bruger vi LUS og materialet til den første læsning. LUS bruges i samtalen med forældrene og børnene for at give dem noget konkret at arbejde hen imod. Læsemåleren kan benyttes i forhold til at finde det passende læsestof til eleverne. Fonem-, bogstavnavn- og forlydsprøve er eleverne sikker i alle bogstaverne.

Læsefærdigheder i 1. klasse

Kendetegn for læseren på dette klassetrin:

I slutningen af 1. klasse skal elevens lix være imellem 5 – 10. Derudover er kendetegnene for en læser på dette klassetrin, at de søger bøger med mage illustrationer, få ord på siderne, bøger med lydrette ord, kendte ordbilleder, læsning af samme bog mange gange, bruger bogstavlyden oftest forlyden. Læser oftest især i starten højt for sig selv og korrigerer sig selv.

Læsehandleplan 2. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 2. klasse

I klassen lægges der vægt på, at klassen er fyldt med elevernes skriftlige fremstillinger og masser af bøger, som de kan lade sig inspirere af. Bøgerne bruges som inspiration til læsebåndet, hvor elverne læser 20 minutter hver morgen. Fredag læser venneklasserne for hinanden.

I løbet af efteråret og foråret har eleverne læsekursus med individuelle læselektier.

Læseuglerne bliver repeteret i løbet af skoleåret, så eleverne igen bliver bevidste om, hvilke strategier de kan bruge for at læse et ord. Der vil blive sat speciel fokus på stavelsesdeling, hvor der vil blive afholdt et kursus, så børnene får denne strategi under huden. Desuden et kursus i de 120 hyppige ord for at få dem integreret på en anderledes og sjov måde.

I litteraturarbejdet arbejder 2. kl. med Palle og Ignora bøgerne, hvor analysearbejdet af bøgerne vil være det primære. desuden vil arbejdet med Palle bøgerne være en øvelse for eleverne i at læse på linjerne.

Fællesmateriale: Min første læsning for 2. klasse og arbejdsbogen.

Individuelle materialer: Stav2, kryds og tværs, Dus med dansk, Ballonskibet og Trylleskibet. Børnene arbejder stadig skriftligt med deres børnestavning, og deres udvikling skulle gerne vise mere hen imod voksenstavning.

I tilfælde af en klasse med manglende læsestrategier vil vi bruge Billy i bogen.

Anden klasse deltager i vores flexuge på begyndertrinnet om læsning.

Det forsatte arbejde med handlingshunden, handlingsbroen, ordkendskab, ordklasserne navneord og udsagnsord, dagbog, rim og remser.

Læsekursus i faglig læsning ”de små fagbøger” med gennemgået læsemåde, så de får aktiveret deres viden om verden inden de går i gang med læsningen.

Obligatoriske test

I marts bliver OS120 taget af dansklæreren og derefter holdt en klassekonference med læsevejlederen. Derudover bliver der national test i dansk for anden klasse. Denne bliver diskuteret på et læsemøde imellem kommunens læsekonsulenten, viceinspektøren og læsevejlederen.

Frivillige test

Det anbefales, at der tages en ST2 i anden klasse for at se, hvilket niveau de er på stavemæssigt. Disse skal tages og rettes af dansklæreren.

Der bliver luset i efteråret og i foråret. Resultaterne bliver brugt til forældresamtalerne og elevplanerne. Læsemåleren bruges til at finde læsestandpunktet for den enkelte elev.

Læsefærdigheder i 2. klasse

Deres afkodning kræver en del opmærksomhed, deres læsning for nogen er endnu ikke flydende, da ukendte ord får dem til at stoppe op. Læsningen kan gå langsomt og arbejder sig imod en flydende læsning. Nogen vil stadig læse højt for sig selv, andre vil gestikulere bogstaverne med deres mund. Der kan sagtens på dette klassetrin være elever, der læser flydende og er på Lus 12 og gerne mere. I slutningen af dette klassetrin skal alle gerne være på lix 10 – 15 eller på Lus 12, dog vil der altid være undtagelser.

Opsamling

Forløb 1: bh. kl. – 2. kl.

Læringsstrategier for 1. – 2. kl. Brainstorm, læringssamtale, ordkort, tankekort, struktureret tankekort, VØL, styrkenotater, tekstopgaver i matematik, tekststrukturelle virkemidler: overskrift, billeder / ilusstrationer, afsnitsoverskrifter.

Fælles mål: Undervisningsvejledning: bruge barnets viden om verden, brug VØL, dialogisk oplæsning, brug ordkort, samtaler i klassen, regnehistorier, før- , under- , efter- læseaktiviter, layout. 

Læsehandleplan for 3. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 3. klasse

Som i de andre begyndertrins klasser bliver der lagt vægt på klasselokalets udstilling af elevernes skriftlige arbejde, desuden er der også bogkasser til eleverne til skolens læsebånd. Som i de andre klasser vil eleverne have deres eget læsebarometer, hvor de kan se, hvor meget de har læst i løbet af året og sammenligne sig selv i forhold til de andre år.

Eleverne arbejder stadig med børnestavning og skal via grammatikken nærme sig mere voksenstavningen. Eleverne skriver stadig dagbøger og feriebøger, hvor de ud fra deres egen hverdag øver skriftsproget, her bliver deres koncentration lagt på stavning og ikke indholdet, da det er givet på forhånd. Der vil lægges vægt på ordklasserne tillægsord og egenavne. De skal ud fra handlingsbroen og handlingshunden aflevere deres egne fiktive historier til læreren.

I læsningen vil der blive opfodret for de elever, der endnu ikke har helt styr på uglerne at bruge dem.  

Læsning af fællestekster og forfatterkendskab f. eks. Ole Lund Kirkegaards forfatterskab, Bent Hallers ”kaskelotternes sang”, zoom bøgerne, …… ud fra disse bøger arbejde med genre, ordforråd, læse på teksten, og introducere eleverne i at læse mellem linjerne. Arbejde videre læsekurser, hvor eleverne vælger bøger ud fra det niveau, de er på. Øvelse i oplæsning, hvor de skal lægge mærke til betoning, hastighed og pauser.

Fællesmateriale

Individuelle bøger: stav3, Dus med dansk, kryds og tværs.

Obligatorisk evaluering

I august skal dansklæreren tage DVO testen og i tilfælde af, at der er elever der falder igennem, skal testlæreren rette dem efterfølgende. Desuden skal eleverne igen i maj retestes af  testlæreren. Forældrene skal informeres af dansklæren, og opsamlingen skal gøres af testlæreren. Eleverne vil i marts blive testet i SL60 af læsevejlederen, der derefter vil afholde en klassekonference med dansklæreren. Sl60 og DVO testen skal formidles videre til læsekonsulenten for kommunen, dette sker af læsevejlederen. Dansklæreren skal lave og rette en ST3. disse oplysninger skal videreformidles til den kommende 4. klasselærer.

Frivillig evaluering

Læreren luser i efteråret og i foråret og kan bruge disse resultater til elevplanerne og forældresamtalerne. I foråret kan de obligatoriske test inddrages til forældresamtalen. Læsemåleren ??

Læsefærdigheder i 3. klasse

Eleverne læser nu flydende og har funktionelle læsestrategier, de vil gerne læse bøger, der er tykkere og mængden af billeder har ingen betydning. De læser oftest stillelæsning og kan fordybe sig  i en bog. De skal læse på LUS ?? og et lix mellem 15 – 20.

Læsehandleplan for 4. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 4. klasse

Når eleverne begynder på mellemtrinnet, skal de kunne afkode mere eller mindre sikkert, da eleverne skal til at vægte andre delkomponenter i deres læsning, derfor er det vigtigt, at de har en sikker afkodning, så deres fokus ikke lægger her. Der er desuden også vigtigt, at eleverne udvikler en aktiv læseindstilling og har en motivation for at læse.

Stadig vil klasseværelset være fyldt med elevernes skriftlige litteraturarbejde, og klassen vil i læsebåndet have mulighed for at kunne vælge bøger fra bogkasserne. Eleverne skal øve sig i at læse en skønlitterær tekst op for de andre, hvor de har fokus på betoningen, pauser og artikulation. Eleverne skal arbejde endnu mere med læsning på, læsning mellem og derved træner sin evne til at danne inferenser.

På dette klassetrin vil der bliver arbejdet videre med handlingshunden og handlingsbroen hen imod berettemodellen. Genrearbejdet har en væsentlig plads: Gyser, eventyr og fantasy.  Dette sker i et arbejde med gysergenren. Eleverne vil arbejde med eventyr Astrid Lindgren og på den måde også berøre den fantastiske fortælling.

Litteraturanalysen vil blive en integreret del af danskundervisningen.

For at øge elevernes læsehastighed og læselyst skal de alle have deres eget læsebarometer, og når et bestemt antal sider er nået, holdes der en læsefest for klassen. Der uddeles et diplom fra skolelederen. For at sikre at alle læser på det niveau, kan de have taget en individuel læseprøve i læsemåleren.

For at styrke deres skriftsproglige udvikling skal de arbejde videre med grammatikken. Der skal arbejdes med forskellige læseformer og elevernes forståelse for, hvorfor de lærer forskellige læseformer.

Eleverne får et kursus i faglig læsning, og den faglige læsning vægtes i bogvalg fra skolebiblioteket.

Evaluering og test

Obligatorisk

I marts bliver eleverne testet i gruppelæseprøven SL40 af dansklæreren. Gruppeprøven vil blive efterfulgt af en klassekonference med læsevejlederen. Desuden skal klassen deltage i de nationale test i læsning. St prøven bliver taget af klasselæreren og derefter laves et stavekursus, som skal hjælpe eleverne videre i deres staveudvikling.

Frivillig evaluering

Læreren kan evaluere løbende med læsemåleren for at måle deres lix tal og deres læsehastighed. Elever på dette klassetrin skal læse et lixtal på 20 – 25 og have en hastighed på 120 – 150 ord i minuttet.

I 4. klasse introduceres Guldbogen, som er en kinabog der fungerer som ekstern harddisk. Guldbog betyder det sted guldkornene samles, så man altid kan finde dem. Eleverne har den med sig min. til og med 7. klasse.

Opsamling

Forløb 2: 3. – 4. kl.

Strategier: spoletekster, foss, VØL, Kolonnenotat, nøglekort, begrebskort,

Tekststruktuelle virkemidler: fodnote, diagrammer, marginaltekst, faktaboks, lærebogensopbygning

Læseplan: før- under- og efter læseaktiviteter, intrducere forskellige læseteknikker (punktlæsning, skimning, nærlæsning), mere målrettet arbejde med læseforståelsesstrategier (nøgleord, noter, bergebskort, forholde sig spørgende til det læste) layout og illustrationer.

Læsehandleplan for 5. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 5. klasse

Elevernes arbejde med litteraturanalyse skal være et integreret del af klasserummet, desuden skal eleverne som i de andre klasser have mulighed for at kunne låne en bog fra bogkasserne i klasselokalet. Klassen deltager også i læsebåndet. Eleverne skal arbejde videre med deres læsebarometer / læselog, som skal munde ud i en læsefest, hvor alle elever har læst et bestemt antal sider. Klassen skal have et diplom fra skolelederen.

Eleverne skal stadig arbejde videre med deres oplæsning af en skønlitterær tekst, hvor der lægges vægt på fortolkende betoningen, artikulation, flydende og pauser.

Hvilke værker arbejdes der med?

Der arbejdes med materialet: Læs med og 5-5-5 læsning.

Der arbejdes videre med genrelæsning ud fra det med-, gen- og omskabende literaturarbejde: Biodigt, varm stol, skriv videre, dramatisering, div. hjemmelavde spil, miljøkasser m.m.

Teksterne er oftest fællesromaner, som bliver bestilt hjem, men kan også være uddrag fra grundbogsmateriale.

Under disse værker vil der blive arbejdet med ordkendskab, resume og referat. Berettemodellen vil blive den bærende i skriftlig opbygning af afleveringer. Elevernes skal arbejde videre med at læse på linjerne og mellem linjerne. Læs og forstå kan bruges som individuel træning.

I grammatik skal der arbejdes med det morfematiskeprincip, især ordklassernes endelser. Kommasætning vil blive introduceret.

Eleverne skal arbejde videre med læseformer: nærlæsning, punktlæse og oversigtslæse (kig under tilhørende ark). Punktlæsning kan trænes ved hjælp af en stak aviser, hvor der bliver kigget på tv-programmer, eller skærmlæsning af hjemmesider. I forhold til oversigtslæsning kan læreren refere til den faglig læsning der blev brugt i 2. klasse og kan nu bruges videre i deres faglig læsning. Et godt materiale vil være Læs Med.

Der lægges vægt på nøgleord, resumé og referat.

Evaluering og test

Obligatoriske test

Dansklæreren tager LÆS5 i starten af februar måned og ST5, hvor der efterfølgende skal laves til stavkursus, der øver eleverne i deres fejltyper. Testene vil blive brugt til samtalen med eleven og forældrene, hvor der kan blive lavet nogle læseaftaler med det enkelte barn.

Frivillige evaluering

Læsemåleren kan bruges på de svageste elever.

Elevernes lix skal være imellem 25 – 30, og de skal have en læsehastighed på 150 – 170 ord i minuttet. Deres læsehastighed kan måles i starten af året, i midten af året og i slutningen af året. Der kan stilles krav om at børnene skal læse 25 – 30 minutter hver dag derhjemme eller laves kontrakter omkring dette. Børnene skal gerne op på at læse imellem 2000 – 2500 sider på et år.

Der bliver lavet individuelle aftaler med børnene om, hvornår på dagen de bedst kan læse, selvindsigt, arbejdsvaner og ansvar. Løbende opfordring til at holde ved, da det er i disse år læsningen / læsemotivationen fader ud.

Læsehandleplan for 6. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 6. klasse

Klaselokalet skal være fyldt med elevernes litteraturarbejde. De skal som i de andre klasser have mulighed for at låne bøger til frivillig læsning og læsebånd. Eleverne skal forsætte deres træning i oplæsning, det kan være i lærerens udvalgte tekster eller egne tekster. Eleverne skal igen vægte betoning, artikulation og pauser. Denne træning føres videre til deltagelse i DM i oplæsning som foregår i februar. Litteraturarbejdet forsætter, hvor resume og referater bliver en integreret del af arbejdet. Der skal arbejdes videre med læsning på linjen og mellem linjerne. Eleverne skal forsætte deres arbejde med genre, hvor ordkendskab og viden om verden bliver integreret. Eleverne skal arbejde videre med faglig læsning og tilhørende skabeloner (lister). Elevernes læseteknikker skal videreudvikles indenfor nærlæsning, punktlæsning og oversigtslæsning. Gode materialer til dette er læs med og danske dyr. Eleverne skal undervises i brug af ordbøger både på nettet og i opslagsordbøger. Deres viden om sætningsdannelse skal der undervises løbende i. Læsebarometeret skal forsat bruges i klassen som på de andre årgange.

Berettemodellen vil blive den bærende i skriftlig opbygning af afleveringer.

Eleverne er nu øvede brugere af detektivlæsning / skyggelæsning / notattektik, hvilket øger deres forståelse for årsagen til, at de skal læse netop den tekst de bliver præsenteret for. (Årsagslæsning)

Der uddeles fokuskort, når en tekst gives for hjemme, således at eleverne har et emne, de er særligt forberedt på til opsamlingen på klassen.

Fællesmateriale

Teksterne er oftest fællesromaner som bliver bestilt hjem, men kan også være uddrag fra grundbogsmateriale.
Novellen som genre introduceres.
Tegneserie som anerkendt genre.

Individuel materiale

Der bliver lavet individuelle aftaler med børnene om, hvornår på dagen de bedst kan læse, selvindsigt, arbejdsvaner og ansvar. Løbende opfordring til at holde ved, da det er i disse år læsningen / læsemotivationen fader ud.

Evaluering og test

I august måned tages TL1 af dansklæreren, disse resultater sendes af læsevejlederen ind til læsekonsulenten. Desuden vil der blive afholdt en læsekonference imellem dansklæreren og skolens læsevejleder. I august skal dansklæreren tage en ST6 og ud fra resultaterne lave et stavekursus. I foråret deltager 6. klasse i de nationale test, og disse resultater vil indgå i den kommunale læseevaluering.

Læsefærdigheder i 6. klasse

I slutningen af 6. klasse bør elevernes læsehastighed og ved læsning af en skønlitterær tekst være lix 30 – 35 og 175 ord i minuttet eller højere. Det være en god ide at måle elevernes læsehastighed 3 gange om året. Elevernes læsebarometer som et godt udgangspunkt være mindst på 3000 sider i løbet af året.

Forløb 3: 5. – 6. kl.

Strategier: venn-diagram, vølse.

Tekstruktuelle virkemidler: machet, tabeller, grafer, kort, lærerbogens opbygning.

Læsehandleplan: læseformål, læsemåder, genrekendskab, grafiske modeller til udvikling af overblik og tekstindsigt, benytte forskellige forståelsesstrategier før-, under- og efter læsning af fiktive og ikke fiktive tekster: aviser, fagblade, fagbøger, brugsanvisninger, opskrifter og skærmtekst.

Læsehandleplan for 7. klasse

Ideer og materialer til styrkelse af læsefærdigheder i 7. klasse

Elevernes arbejde skal være synlig i klasserummet. For at arbejde videre med oplæsningen fra foregående klassetrin kan eleverne opfordres til at læse ældre tekster op for klassen. Igen med fokus på betoning, artikulation, pauser og mimik. De elever der læser meget skal måske motiveres til at læse andet, så de får kendskab til mange forskellige genrer. Der skal arbejdes med elevernes læseforståelse, og eleverne skal videreudvikle og have hjælp til og stadig undervises i, hvilke læseteknikker de skal bruge til de forskellige tekster de får. Læseteknikkerne: nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning videreudvikles. De skal arbejde med ordkendskab i teksterne, lære at aktivere deres forhåndsviden inden de går i gang med en tekst, stadig arbejde med genrekendskab og drage følgeslutninger. Desuden skal de forsætte deres arbejde med at læse på og mellem linjerne. Et tredje læseforståelseniveau, som der skal arbejdes med, er at læse bag ved linjerne, hvor eleverne skal tage kritisk stillingtagen til teksten.

Fælles materiale

Teksterne er oftest fællesromaner som bliver bestilt hjem, men kan også være uddrag fra grundbogsmateriale.
Der arbejdes grundigt med novellen som genre.
Der øves fortsat opskriftlæsning og tolkning heraf.

Individuelle materialer

Der bliver lavet individuelle aftaler med børnene om, hvornår på dagen de bedst kan læse, selvindsigt, arbejdsvaner og ansvar. Løbende opfordring til at holde ved, da det er i disse år læsningen / læsemotivationen fader ud.

Evaluering og test

Obligatorisk

Tl2 og ST7 tages i august af dansklæreren. Efterfølgende vil der være en læsekonference med læsevejlederen, hvor Tl2 bliver gennemgået. Efter ST7 vil der være et stavekursus, hvor hver elev arbejder med de fejltyper, de har. Måske skal ST7 tages igen i foråret, for at se om eleverne har flyttet sig:

Læsefærdigheder i 7. klasse

Ved slutningen af 7. klasse bør elevernes læsehastighed ved en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet eller højere. For at hold øje med elevernes læsehastigheds udvikling skal det måles tre gange om året. En god hjemmeside er www.undervis.dk.

Elevernes lix tal skal ligge imellem 35 – 40.

keyboard_arrow_up